ÅBEN ALLE UGENS DAGE KL. 7.30-20
Forside Om os Kasser Aktivitet Kontakt Medier
Her kan du om kort tid tilmelde dig både vores nyheds-mail og vores sms-service og få de bedste tilbud direkte til din mail-boks og på din telefon. Og så vil vi her fortælle, når vi har været i andre medier.
Ørding fejrer vellykket vagtskifte i Ørding Købmandsgaard Lørdag den 8. december fra kl. 10 til 14 markeres overdragelsen fra Charlotte Pipper til det nystiftede og borgerejede Ørding Købmandsgaard Aps. Med Johannes Jørgensen i spidsen. Vi byder på masser af smagsprøver fra nye regionale leverandører tilført et strejf af levende julemusik samt duften og smagen af hjemmebagte vafler og brændte mandler. - Udenfor vil de gode folk fra Møltrup tænde op i grillen og give smagsprøver på de hjemmelavede pølsevarer fra egne dyr på friland. Indenfor står vi klar med flere smagsprøver på kvalitetsprodukter fra Møltrups gårdslagteri, fortæller en glad Johannes Jørgensen. - Vi har installeret en ny køler fra Møltrup, hvor der vil være et godt udbud, men pas på advarer Johannes, produkterne er stærkt vanedannende!
Seneste pressemeddelelse:
Mange nye produkter har siden den formelle overtagelse lørdag den 1. december fundet vej til butikkens hylder. Dejlig frisk frugt fra Roslev Frugtplantage fylder vindfanget med både duft og flotte farver. Ny teknologi har også fundet vej til den hyggelige Købmandsgaard, hvor en stander med bestillingsskærm står klar fra det nye KYST food , der leverer frisk fisk direkte fra Hanstholm til butikken i Ørding på bestilling. - Hylderne over køle- og fryseøen er fyldt med specialøl fra Ølleriet Håndgjow i Heltborg, nye produkter fra Brænderiet Limfjorden, krydderolier fra Morsø Olie og friskpresset æblejuice fra Roslev. Der kan smages på det hele her på lørdag lover Johannes, den nye kjømand. I det nyindrettede caféhjørne, er der smagsprøver på hjemmebagte småkager, kaffe og der bages vafler i stor stil. - Der har været travlt med formalier, optællinger og nyindretning bag kulisserne i bagbutikken fortæller Henrik Olsen, formand for Købmandsbutikken. Både medarbejdere og frivillige har ydet en stor ekstra indsats for at komme så langt, og det er dejligt, at folk har været klar til at stille op, når vi ringer og beder om hjælp fortsætter Henrik Olsen. Det vidner om lokalt sammenhold, også når det kommer til virkeligheden.
RYGTER fra baglokalet - læs dem HER -